PALMESØNDAG (1. april) på Vikingeskibsmuseet. 5 kunstnere: Erik Schwarzbart, Hanus Jensen, Martin Frederiksen, Mille Dørge & Morten Gøthche laver 40m2 kunstværk i vikingeskibshallen. Kom og få en fed oplevelse mellem kl. 10-16.
Fernisering onsdag d. 4. april kl. 15.

Roskilde Fjord bliver et levende, blåt lærred
Søndag den 1. april omdanner fem kunstnere Vikingeskibsmuseets mere end 200 m² store vinduesparti ud mod Roskilde Fjord til et stort kunstværk. I løbet af seks timer, forvandles de fem vikingeskibe i Vikingeskibsmuseets hal til streg, tegning, historier og illustrationer. Det sker under titlen ’Kunsten at tegne et vikingeskib’. Hverken Vikingeskibsmuseet eller kunstnerne ved endnu, hvordan værket vil tage sig ud, og hvilke fortolkninger, der kommer i spil, men kunstnerne får frie hænder. Oplægget er, at de fem hver især skaber et værk på fire store plexiglasplader.
Kunstnerne får frie hænder 
Med ’Kunsten at tegne et vikingeskib’ vil Vikingeskibsmuseet skabe opmærksomhed på vikingeskibenes form, design og funktion. Resultatet bliver et værk, der breder sig over vinduesfladen, med historier, kunst og illustration i indbyrdes dialog. Det store værk vil perspektivere, hvordan historien hentes op i nutiden – og aktualiseres af nutidige fortolkninger. Værket iscenesætter Vikingeskibshallen på en ny måde. Kunstværket vil tilføre en ny oplevelsesdimension til hallen: Tegninger og illustrationer fremhæver design og æstetik i de originale vikingeskibe, og vandet tilfører tegningerne ekstra liv. Roskilde Fjord bliver det levnede, blå lærred i det store kunstværk, og forvandler og forandrer historierne afhængig af vejr - himmel og hav skaber hver dag nye stemninger i Vikingeskibshallen.
Museet byder på mange forskellige aktiviteter 
Du kan følge arbejdet, når kunstnerne tegner på vinduesruderne i hallen – og måske også møde kunstnerne udenfor Vikingeskibshallen, når de er i gang med spraymaling. Føler du dig inspireret til selv at prøve kræfter med form, farve, og fortolkning af vikingeskibene, byder Vikingeskibsmuseet på en række kunstworkshops. Slip fantasien og nysgerrigheden løs på museet i workshoppen for børn og deres voksne! Sammen med kunstner og kunstlærer Erik Schwarzbart kan barn og voksen i fællesskab undersøge kunstens udtryksformer og eksperimentere med at klippe, klistre og male fortolkninger af vikingeskibe på akrylplader. Også voksne kan deltage i to kunstworkshops og sammen med kunstneren Erik Schwarzbart blive inspireret og udfordret til at arbejde med museets fem vikingeskibe og kunstnernes fortolkninger af disse. På workshoppen arbejdes der med kunst i en vekslen mellem uformelle teoretiske diskussioner og praktiske opgaver, der samles i deltagernes egne værker. Alle dage i Påske vil museets formidlere give skibene liv og perspektiverer dem til kunstnernes fortolkninger af dem i gratis rundvisninger. I det åbne tegneværksted kan hele din familie udfolde sig kreativt og være sammen om at deltage i aktiviteter og gå på opdagelse i museets udstillinger.

Vikingeskibsmuseet